Princip #8: Vi rækker ud

Indflydelse og indsigter opnås bedst i alliance med andre.


For en del år siden begyndte BL at række ud til samarbejder, men i starten gik det ret langsomt. Derefter begyndte det at tage fart, og nu er opgaven i langt højere grad at prioritere alliancer fremfor at opsøge dem.


Landsbyggefonden har med den bystrategiske satsning oplevet samme forløb, hvor der nu er mange allianceparter. Byggeskadefonden har tilsvarende samarbejdspartnere indenfor det byggetekniske felt, og her er sigtet en yderligere udbredelse.


Det betyder, at når vi skal løse en specifik opgave, skal vi ideelt set gøre brug af de bedste kompetencer både på tværs af den enkelte virksomhed og mellem de tre virksomheder i huset.


Tilsvarende tanker skal vi gøre udadtil. Tænk altid: "Hvem kunne være de oplagte samarbejds-/allianceparter til at få denne opgave bedst muligt i hus?"

DistribueretLedelse

- Gør dig i stand til at træffe bedre beslutninger, hurtigere.